27. sep 2009 Andreas startet på julemærkehjemmet

I søndags kørte vi Andreas ned på julemærkehjemmet i Kollund. Han har været skrevet op i ½ år, og han har glædet sig meget.
Han skal være dernede i ti uger og bliver udskrevet den 4. december. Vi regner med at han kan tabe sig lidt og at han får et boost af selvtillid. Han har snakket en del om at han måske møder nogle som han kan få som venner. Det bliver godt for ham at komme lidt væk fra sine ofte udskældende forældre og se noget andet.
Julemærkehjemmet ligger rigtig smukt nede ved Flensborg Fjord - helt ude ved vandet. Han bor på værelse med en anden dreng der hedder Tobias. Pædagogerne virker rigtig rare og gode at snakke med. Der er nogle regler der selvfølgelig skal overholdes. De skal selv rede seng, der er kun mobil mandag, onsdag og lørdag i en time - hvis deres skab er ryddet pænt op.
Til gengæld er der kun skolegang en time om dagen og motion i 1½ time om dagen. Der er også nogle værkstedsfag, som lige er vand på Andreas kreative mølle. Han kommer hjem hver anden weekend hvor hjemmet lukker. Han savner os selvfølgelig meget og er ret ked af det i disse dage. Vi er sikre på at det nok skal vende. Bedstemor og mormor skriver til ham og han har vist fået brev hver dag i denne uge.
Hvis du har lyst kan du skrive til ham på

Julemærkehjemmet Fjordmark
att Andreas Frehr, værelse 16
Fjordvejen 20
Kollund
6340 Kruså
Posted by Picasa